Fotokonkurrence 2012

Den store fotokonkurrence 2012…

Her kan du uploade 5 billeder under temaet “modlyset”

 

Sponsorer:

 

 

Regler:

Fotofestivals fotokonkurrence 2012: Modlyset

Alle opfordres til at deltage – både amatører og professionelle. Der er gode præmier til de tre bedste billeder samt en bonuspræmie til det bedste billede taget af en betalende deltager i Fotofestivals fulde lørdagsprogram.
Regler og betingelser:

Sidste frist for upload er 31. august 2012
Billedet skal være taget i perioden 01.09.2011 til 31.08.2012
Konkurrencens tema er: Modlys
Der kan godt være dyr, planter eller mennesker på billederne, men modlys er det bærende.
Man må sende max 5 billeder ind.
- Billederne skal være i reproducerbar kvalitet til print ca. 30 x 50 cm. opløsningen skal være den bedst mulige eller minimum 2000×1300 pixels og behandlede filer accepteres (dog ikke manipulerede billeder).

- Billederne må have en størrelse på max. 10 mb. (original hos fotograf kan godt være større).

- Billedet skal være taget af indsenderen (have ophavsret) og der skal opgives navn, adresse, tlf.nr. og e-mail.

- Fotofestival forbeholder sig ret til at bruge billederne til fotoudstillinger, mod fotokredit.

- De indsendte billeder kan fremvises på www.fotofestival.dk under konkurrencen og indtil de præmierede billeder er fundet (slutningen af september 2012).

- Efter endt konkurrence forbeholder Fotofestival sig ret til at bruge de indsendte billeder på www.fotofestival.dk og Fotofestivals facebook-side samt i Fotofestivals øvrige materiale i digital eller trykt form.

- Hovedsponsorerne vil også have mulighed for at bruge billederne.

- De personlige oplysninger, herunder postadresse og e-mail-adresse, der opgives til Fotofestival, behandles fortroligt og bliver ikke udleveret til tredjepart, med mindre dette er nødvendigt for fremsendelse af præmie eller lignende.

- Hvis du fortryder, at du har deltaget i konkurrencen, eller ikke ønsker at dit billede bliver offentliggjort på www.fotofestival.dk så skriv til Fotofestival, henrik@fotofestival.dk, og oplys dit navn, telefonnummer og billede.

- Fotofestival kan slette billeder fra konkurrencen, som findes upassende.
Ved foto med personer – hvis de kan genkendes og specielt hvis fotoet viser personen/personerne tæt på – Vær da opmærksom på at have accept fra disse/denne person om at fotoet deltager i konkurrencer. Fotografen er ansvarlig for disse personers accept.

- Eventuelle erstatningskrav rettet mod Fotofestival pga. billeder, der ikke overholder ophavsret eller regler for offentliggørelse, vil blive videresendt til den enkelte person, der måtte have krænket 3. parts rettigheder.

Hvis du bliver mellem de 10 bedste billeder skal vi have billederne i bedst mulige opløsning, med henblik på udstilling på Fotofestival 2012, der finder sted den 29. september 2012. Du bliver kontaktet herom.

Der trækkes lod om bonuspræmien mellem de billede taget af en betalende deltagere på Fotofestival 2012. Vær opmærksom på, at der skal kunne fremvises billet.
Ingen fra Fotofestivals arrangørgruppe har mulighed for at vinde præmier I konkurrencen.

Navngiv den enkelte billedfil med fuldt navn og nummer fra 1-5. Husk at skrive tydeligt navn, adresse og telefonnummer i emailen med billedfilerne.

Bedømmelsen af konkurrencens billeder udføres af én eller flere af de nordiske top-fotografer, som holder oplæg på Fotofestival 2012, og dommerne giver de 10 bedst bedømte billeder et par ord med på vejen.

Afgørelsen på konkurrencerne bliver offentliggjort Lørdag den 29. september kl. 20.00 i Vigsø Feriecenter.

Spørgsmål vedrørende konkurrencen kan rettes til Henrik H. Søndergaard, henrik@fotofestival.dk

Billeder til konkurrencen sendes til: fotokonkurrence@fotofestival.dk

1. Præmie: 800 mm. spejltele fra Samyang.

Præmier fra bl.a. Svenske scanian-eagles – photo equipment, Vind et døgn i et fotoskjul i Sverige.

 

Sparekassen Thy-1
Thisted kommune 125x125
Hotel Hanstholm
Thisted dagblad - ny
Nationalpark Thy