Velkommen til fotofestivals populære fotokonkurrence 

Vores traditionsrige og altid populære fotokonkurrence Fotosprint er et af fotofestivals faste indslag og en vigtig del af vores DNA.

Kom og vær med til en hyggelig fotokonkurrence, hvor du bliver udfordret, leger med kameraet og dit fotografi, og hvor du bare kan nyde en dejlig dag i naturen sammen med ligesindede.

Hvor og hvornår?

Fotosprint starter ved KulturRummet i Thisted søndag d. 30/9 kl. 10. Mød op ved KulturRummet, hvor der er tjek ind mellem klokken 09 – 10. Konkurrencen foregår fra kl. 10 og slutter kl. 13, hvor du SENEST skal have afleveret dit billede. Præmieuddeling kl. 14.30.

Tid og sted

KulturRummet, Tingstrupvej 13, 7700 Thisted.
Søndag d. 30. september 2018.
Tjek ind mellem kl. 09.00 – 10.00.
Konkurrence kl. 10.00 – 13.00.
Aflevering af billede SENEST kl. 13.00.
Præmieuddeling kl. 14.30.

Regler

På fotosprint er reglerne simple:

  • Du må kun deltage med et billede.
  • Billedet skal være taget i det angivne tidsrum
  • Billedet skal leve op til det overordnede tema.

Konkurrencen er en NATUR-fotokonkurrence og har derfor natur som overordnet tema. Desuden fastsættes et nærmere bestemt undertema, som afsløres ved tilmelding til Fotosprint fra kl. 09.00 søndag d. 30/9.

Tilmelding

Du tilmelder dig på stedet fra søndag d. 30/9 kl. 09.00.

Har du billet til fotofestival (uanset om det er billet til hele festival-weekenden eller billet til dele af festivalen), deltager du gratis. Det er ligeledes gratis at deltage, hvis du er under 18 år.

For alle, som ikke har fotofestivalbillet og er over 18 år, koster deltagelse i konkurrencen 100 kr. Du betaler, enten kontant eller via MobilePay, når du tilmelder dig.

Aflevering af billede

Du kan kun deltage med 1 billede. Billedet afleveres i JPEG-format i højeste opløsning senest kl. 13.00. Du kan IKKE aflevere dit billede efter kl. 13.00

Du kan aflevere billedet på USB. Alternativt kan du overføre til computer ved konkurrenceledelsen – påregn her ventetid og husk tidsfristen for aflevering.

Der må ikke billedbehandles mere, end der kan gøres i kameraet.

Vinderbilledet

Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på kreativitet, originalitet og nytænkning.

Mød op, giv den gas, hav det sjovt – og måske er du den heldige og dygtige, der går hjem med en fed præmie – og vigtigst: æren!

God fornøjelse og held og lykke til alle!

 

Hovedsponsor på Fotosprint 2018 er CEWE.