FF2019 foredrag – Arnfinn Johansen (NO)

Tag med på en utrolig rejse til den afrikanske savanne, hvor vi kommer HELT tæt på de vilde dyr
Arnfinn Johansen (NO)

Norske Arnfinn Johansen fotograferer savannens løver. Med vidvinkel!

Her kommer vi helt tæt på de mægtige rovdyr.

Det føles næsten som om, man er en del af den vilde løvefamilie. Eller at man er dens bytte…

Nærhed og intimitet

Arnfinn Johansen ønsker at byde på noget mere end blot et teknisk godt naturbillede. Billederne skal også fortælle historier og give plads til refleksion.

Naturen har en egen værdi, hvilket betyder meget for ham. Han er optaget af, at billederne skal give stof til eftertanke og fordre en ydmyghed for naturen.

Han ønsker desuden, at man som betragter skal opleve nærhed og kontakt. Nogle af Arnfinns stærkeste billeder viser dyr og fugle i miljø, gerne i kombination med en ren komposition og store flader.

Centralt i hans fotografi er også intimitet og et ønske om at fremhæve dyrenes personlighed. Som redskab bruger han alle brændvidder, hvor nærbillederne med vidvinkel måske er blandt de vildeste og mest imponerende.

Foto: Arnfinn Johansen (NO)
Struktureret økonom og udforskende naturfotograf

Arnfinn Johansen er en sjælden blanding af en struktureret økonom og en udforskende naturfotograf. Han er medlem af Norske Naturfotografer (NN), fotoguide for Zoom Fotoresor og Africa Geographic og ambassadør for miljøbevægelsen ’Cheetah For Ever’.

Desuden etablerede han i 2017 Oltepesi Tented Safari Camp i Maasai Mara i Kenya, der er specielt tilrettelagt professionelle naturfotografer og fotoentusiaster.

Fotos: Arnfinn Johansen (N)

Udstillinger og publiceringer

Internationalt har Arnfinn opnået stor anerkendelse i store fotokonkurrencer som f.eks. Sony World Photography Awards, Nature’s Best, Glanzlichter, GDT, Asferico, Por el Planeta, Global Arctic Awards, Memorial Maria Luisa, NNPC, m.fl.

Hans billeder har været udstillede i store gallerier verden over og er publiceret i både bøger, aviser og internationale fotomagasiner.

Fotografi og IT

Arnfinn Johansen arbejder til dagligt med IT. Der opstår en god synergi mellem hans to beskæftigelsesområder.

Arbejdet i IT-verdenen indebærer stort ansvar og højt tempo i inspirerende og ekspanderende selskab. Abejdet som fotograf giver mulighed for at rejse, opholde sig i naturen og tid til refleksion.

Begge roller giver stor energi til hinanden.

Se meget mere af Arnfinn Johansens arbejder på hans hjemmeside her.

Foredraget med Arnfinn Johansen kan opleves fredag d. 4. okt. kl. 19.30 i Thisted Musikteater.

Køb din billet til fotofestival 2019 her
Foto: Arnfinn Johansen (NO)