Jakob Arthur Andersen (DK)

Jakob Arthur Andersen (DK)

Udstiller

Udstillingen hedder NAT, og viser motiver fra himmelrummet flere tusinde lysår væk fra vores planet – de fantastiske stjernetåger og fjerne galakser samt vores egen måne. Dog er der også meget jordnære motiver hvor mælkevejen kan ses en mørk nat hen over forskellige landskaber, både i Danmark og udlandet. Desuden et enkelt multieksponerings lynbillede, som på bedste vis illustrerer at det til tider kan være en udfordring at rette en kikkert mod himlen.

Om Jakob Arthur Andersen
Jakob Arthur Andersen er astrofotograf. Jakob har i mange år brugt utallige timer på at tage billeder af nattehimlen med sin stjernekikkert og kamera, som han efterfølgende fremkalder.

Processen stiller enorme krav til vind og vejr, himlens kvalitet og indstilling af udstyret. Da det danske vejr ikke altid er optimalt for dette bliver billederne typisk taget over flere dage. Herefter følger mange timers arbejde med selve fremkaldelsesprocessen. Kort sagt skal alt gå op i en højere enhed, for at det kan lade sig gøre at tage disse billeder. Når billederne er taget, skal de fremkaldes digitalt. Denne proces stiller store krav til billedbehandling, idet alle de forskellige detaljer ofte skal hentes frem i billedet hver for sig.

Astrofotografering er derfor delvis videnskab og delvis kunst.